Brugervejledning til Nokia 2.4

Gå til hovedindholdet
Alle enheder
Download

Nokia 2.4

Download

Oplysninger om certificering

Denne mobilenhed overholder retningslinjerne for eksponering for radiobølger

Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er designet til ikke at overskride de grænseværdier for eksponering for radiobølger (elektromagnetiske radiofrekvensfelter), der anbefales i de internationale retningslinjer fra den internationale videnskabelige organisation ICNIRP. Disse retningslinjer omfatter væsentlige sikkerhedsmarginer, der er udarbejdet for at sikre, at alle personer, uanset alder og helbredstilstand, beskyttes. Retningslinjerne om eksponering er baseret på specifik absorptionshastighed (Specific Absorption Rate eller SAR), som er et udtryk for mængden af radiofrekvenskraft (RF), som hovedet eller kroppen udsættes for, når enheden transmitterer. ICNIRP's SAR-grænse for mobilenheder er på 2,0 W/kg i gennemsnit pr. 10 gram væv.

SAR-tests udføres, når enheden befinder sig i almindelige driftspositioner og transmitterer ved sit højeste effektniveau på alle sine frekvensbånd.

Denne enhed overholder retningslinjerne om grænseværdier for RF-eksponering, såfremt den bruges ved hovedet eller placeres mindst 1,5 cm væk fra kroppen. Hvis enheden betjenes, mens den befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller en anden type holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og enheden skal være placeret i mindst den ovennævnte afstand fra kroppen.

Du skal have en god forbindelse til netværket for at kunne sende data og beskeder. Sendingen kan blive udsat, indtil denne forbindelseskvalitet opnås. Kontrollér, at ovenstående anvisninger om afstand overholdes, indtil afsendelsen er færdig.

Ved almindelig brug er SAR-værdierne som regel et godt stykke under de værdier, der er angivet ovenfor. Dette skyldes, at din mobilenheds ydeevne automatisk nedsættes af hensyn til systemeffektivitet og for at minimere netværksinterferens, når den fulde effekt ikke kræves til et opkald. Jo lavere afgivet effekt, jo lavere SAR-værdi.

Der kan være forskellige versioner af den samme model, og disse versioner kan have forskellige værdier. Der kan med tiden forekomme komponent- og designændringer, og nogle ændringer kan påvirke SAR-værdierne.

Du kan finde flere oplysninger på www.sar-tick.com. Bemærk, at mobilenheder kan sende, selvom du ikke foretager et taleopkald.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har meddelt, at der på baggrund af den aktuelle videnskabelige viden ikke er behov for særlige forholdsregler ved brug af mobilenheder. Hvis du gerne vil nedsætte eksponeringen, anbefaler de, at du begrænser brugen eller bruger et håndfrit sæt for at holde enheden væk fra dit hoved og din krop. For mere information og forklaringer og diskussioner om RF-eksponering, gå til WHO-webstedet på www.who.int/health-topics/electromagnetic-fields#tab=tab_1.

Se www.hmd.com/sar for at få oplysninger om enhedens maksimale SAR-værdi.

Synes du, dette var nyttigt?

Nyttige links

SoftwareopdateringerMiljøprofil
  • Hold din telefon opdateret
  • Taster og dele
  • Indsæt SIM- og hukommelseskort
  • Oplad telefonen
  • Tænd din telefon, og konfigurer den
  • Indstillinger for telefon med to SIM-kort
  • Lås eller oplås telefonen
  • Brug touchskærmen
Produkt- og sikkerhedsoplysninger
  • Af hensyn til din sikkerhed
  • Netværkstjenester og priser
  • Nødopkald
  • Vedligeholdelse af enheden
  • Genbrug
  • Skraldespandssymbol med kryds over
  • Oplysninger om batteri og oplader
  • Små børn
  • Medicinsk udstyr
  • Indopereret medicinsk udstyr
  • Hørelse
  • Beskyttelse af enheden mod skadeligt indhold
  • Køretøjer
  • Potentielt eksplosive omgivelser
  • Oplysninger om certificering
  • Om DRM (Digital Rights Management)
  • Ophavsrettigheder og andre bemærkninger

Set Location And Language